Marie Jylov, ejer af DanseDilllen
Jeg har danset, sunget og optrådt det meste af livet.
I 2001 blev jeg pædagog fra Gentofte Socialpædagogiske Seminarium og arbejdede en årrække som pædagog i forskellige typer institutioner først i København og senere på Sydsjælland, hvor min mand, Peter, og jeg bosatte os i 2004.
Det har altid været min store interesse at arbejde pædagogisk med dans og udtryk, og jeg fik for alvor lov til at gøre netop dette, da jeg i 2010 blev danselærer på Marjatta ved Præstø - der har jeg stadig ugentlige hold.
I 2010 besluttede jeg at gøre denne passion til min levevej, og da Zumba® Fitness tordnede ind over Danmark på samme tidspunkt, uddannede jeg mig til instruktør og startede samtidig holdtræning i Lundby- og Vordingborgområdet.
Aktiviteterne i DanseDillen er således spredt over holdtræning, dans i institutioner, events og fester og ved siden af dette, har Peter og jeg et pædagogisk tilbud med ridning og dans som hovedaktiviteter til børn med særlige behov.
I 2016 kom der en ny hat til samlingen, nemlig Aktivitetskoordinator i DGI Huset Panteren.
​
Pyyyh - træk vejret, kan vi dog holde styr på alt det? Svaret er yes - alle overskrifter i mit arbejde er arbejds- og livsglæde - det er ret svært at få for meget af!
​
Læs mere om mine tanker om dans og bevægelse
Pædagog med stor erfaring indenfor brugen af dans og musik i pædagogisk arbejde. Certificeret Zumba® Fitness, Zumba Kids®, Zumba Gold® og Masala Bhangra® instruktør, idékvinden bag Funky Freestyle Dance og Funky Freestyle Fitness.
Aktivitetskoordinator i DGI Huset Panteren.

